
Hvis du oplever mere hår i badet eller på hårbørsten end normalt, er du ikke alene. Der er mange ting, der kan forårsager hårtab, som for eksempel hormonelle ændringer, alder, stress og hyppig farvning af håret. Hårtab behøver ikke være farligt og kan ofte modvirkes på egen hånd. Her får du 5 tips på ting, du selv kan gøre for at får et tykkere og sundere hår.
Tænk over hvad du spiser
Det vi spiser påvirker ikke kun, hvordan vi har det, men også hvor godt vores hår og vores negle vokser. Stræb efter en sund og balanceret diæt, der styrker hår og negle, dvs. fødevarer, der indeholder omega-3, protein, selen og vitamin D. Hvis du ikke kan få nok af disse gennem din diæt, burde du overveje at spise supplerende multivitamintilskud.
Brug ikke barske kemikalier
Mange mennesker får faktisk tyndere hår på grund af flittig farvning og stærk blegning. Det er ok at bruge milde farvestoffer, men at blege håret og få lavet striber hjælper ikke, hvis du prøver at få et tykkere og sundere hår.
Kig på din shampoo og balsam
Læs ekstra nøje om, hvad din shampoo og balsam indeholder. Fravælg produkter, der indeholder stærke ingredienser, og erstat dem med andre, der nærer håret.
Brug en hårmaske
Forkæl dig selv med en lille “hjemmespa” nu og da. Find en styrkende hårmaske, der giver næring og fugt til håret. Hvis du finder en god maske, vil du straks føle forskel!
Glem ikke din hovedbund!
En sund hovedbund er utroligt vigtig for at opretholde god hårvækst. Også her er det vigtigt at overveje de produkter, du bruger. En anden måde at stimulere hovedbunden på er at give dig selv hovedbundsmassage. Dette øger blodcirkulationen og øger tilstrømningen af næringsstoffer og ilt til hårsækkene. Det giver også en afslappende oplevelse og god stresslindring. Et sidste godt tip er at fugte hovedbunden med olier som arganolie!
Kilde: ELLE