”Rigtig mange mænd tror, de har sensitiv hud. Men det har de ikke. De bruger en billig engangsskraber og en dårlig barberskum, efterfulgt af en aftershave med alkohol, der tørrer huden ud – og så giver de huden skylden”. Sådan siger Mark Zaga fra Topshelf4men.

”60 pct. af de produkter, mænd køber, er til barbering, og rigtig mange mænd er i syv sind i forhold til, hvad de skal bruge”, er Marks holdning, og han indrømmer, at han selv var én af de mænd, der brugte billige barber-produkter med en følsom hud til følge. Derfor mener han, at det er vigtigt at få rådgivning fra sin frisør. 

”Derfor ved jeg, hvad der kræves af en god barbér-creme, og derfor fik jeg udviklet Topshelf4men’s serie til barbering”, fastslår han.

Frisør Jesper Dyrby, der har sin salon i Odense barberer mange mænd, og han ser en klar tendens til, at antallet af kunder til barbering er stigende. Her giver han alligevel sin opskrift på en god barbering.

”Det handler om at have værktøjerne i orden. Det gælder en god kvalitet; kost eller børste med tætte hår, som kan fordele barbercremen, løfte skægstubbene”, fortæller han.

En god barbercreme er ligeledes et ”must” – en creme, der tager hensyn til sensitiv hud, og som er nem at fordele uden at man får for meget på.

Barberbladet skal være skarpt og rent – enten barberkniv med udskifteligt blad eller en god kvalitets-skraber.


Frisør Jesper Dyrby i sin salon.

Forberedelse inden barbering:

  • Huden fugtes og lunes (brug ikke for varmt vand). Fugt skægget grundigt og lad varme håndklæder ligge på skægget nogle minutter for at varme og blødgøre huden, og for at åbne porrerne, så huden bliver mere modtagelig for barbercremen.
  • Barbércremen fordeles med en god kost. Sørg for cirkulære bevægelser, så får man cremen godt rundt om alle skægstubbene.

Barberingen:

  • Barbér med hårene. Barbér siderne først, derefter halsen og sidst overskæg og hage. På hagen sidder de strideste hår, derfor skal cremen sidde her så lang tid som muligt og blødgøre.
  • Det kan være nødvendigt at barbere mod hårenes groretning for at få et godt resultat, men vær forsigtig, der er risiko for indgroede hår, og at man får skåret for mange hudlag af.

”Generelt må man ikke strække huden for meget. Det kan give problemer med indgroede hår”, fortæller Jesper Dyrby, og så tilføjer han, at hygiejne er utrolig vigtig.

Efter barbering:

  • Kom en god aftershave fugtighedscreme på
  • Rens og rengør børste/kost og skraber.

”Jeg skifter altid blad for hver kunde, som kommer”, slutter Jesper Dyrby, og når nakkehårene skal trimmes gælder de samme principper som ved barbering af skægget.

Barberblad skal være skarpt og rent – enten barberkniv eller en god kvalitets-skraber.


Huden fugtes og lunes (brug ikke for varmt vand). Evt. med varme håndklæder.

Barbércreme fordeles med en god kost. Sørg for cirkulære bevægelser.


Barbér med hårene.


Barbér siderne først


– derefter halsen


– og sidst overskæg


– og hage.


Slut af med en god ansigtscreme.


Slut fx af med en trimning af nakkehårene.

Tekst: Pia Finne
Foto: Skovlundphoto

WonderBox - skønhedsabonnement