Make up linjer
Før du begynder at lægge øjenskygge, så start med et godt lag pudder under øjet for at forhindre øjenskygge under øjet. Pudderen fjernes let igen efter du har lagt din øjenskygge. Forestil dig dernæst, at du tegner en linje fra næsefløjen og op til afslutning af øjenbrynet. Brug linjen som rettesnor. Din øjenskygge må gå dertil og ikke længere.

Farver
Generelt gælder det, at din øjenfarve vil blive fremhævet allerbedst hvis du bruger en øjenskygge i øjets komplementærfarve, altså den komplet modsatte farve. Det betyder at alle former for guld og kobber får blå øjne til at stråle, turkis, pink og kold lilla er den perfekte kontrast til brune øjne, og varm lilla er fantastisk smukt til grønne øjne. Øjenskygge i jordfarver passer til alle øjenfarver.

Tålmodighed
Det er vigtigt at du giver dig god tid og har masser af tålmodighed, når du toner øjenskyggen. Lys i rummet er også vigtigt. Læg aldrig øjenskygge i en forkert belysning – det ender galt!
En lys nuance er flot til hverdag hvor du bruger få øjenskyggefarver, mens en lidt mørkere og kraftigere farve vil få øjnene til at gnistre ved festlige lejligheder og du kan kaste dig ud i flere forskellige farver.

For at få de bedste resultater, skal du ikke kun vælge den rigtige øjenskyggefarve, du skal også kunne lægge den rigtigt på!

WonderBox - skønhedsabonnement