De røde læber kan virkelig pifte ethvert outfit op. Hvis først de røde læber sidder i skabet, skader det ikke, at resten af dit farvevalg er lidt småkedeligt. Dog er det ikke bare sådan lige at få den til at sidde i skabet. Det kræver lidt tid, koncentration og diverse redskaber, hvis det skal gøres på den måde, der giver det bedste resultat. Læs med her, hvis du vil vide, hvordan man gør.

Til at starte med, er det vigtigt, at du sørger for, at dine læber ikke er tørre. Brug en læbeconditioner og lad den trænge ind i nogle minutter. Tag derefter det overskydende væk ved at duppe læberne i en serviet. Brug herefter en concealer efterfulgt af en lys pudder til at fjerne læbernes oprindelige farve. På den måde får du en ren base, som du kan dekorere.

Efter, at du har lavet din base, er det tid til at tegne med en rød læbeblyant. Det er vigtigt at blyanten er spidset, da den herved er nemmere at arbejde med. Start inde fra læbernes midte og tegn herefter ud til kanten, så du til sidst har tegnet hele læbefladen op med den røde læbeblyant. Nu er du klar til at lægge den røde læbestift ovenpå, og det gør du på samme måde ved at starte inde fra midten og forsigtigt blende den ud til kanterne. Her er det vigtigt, at du bruger en læbepensel, da den sikrer, at du får et flottere resultat.

Hvis det skulle ske, at du er kommet til at male lidt uden for læbekanten, kan du bruge din concealer til at fjerne den overskydende læbestift. Dette kræver ligeledes en god pensel.

Her har du altså opskriften på, hvordan du lægger en rød læbestift, der ikke bare sidder smukt, men som rent faktisk også holder længere end til lige efter, at du har taget den første tår af din drink.

WonderBox - Billige hår- og skønhedsprodukter