Inspireret af 70’ernes frigørende og farverige udtryk stylede Søren Pjedsted fra CHA CHA CHA den danske sangerinde Szhirley. Looket tog udgangspunkt i den ’Flower Power’ der prægede moden op gennem 70’erne, og nu atter vender tilbage til Catwalken. Du kan selv enkelt og hurtigt komme til at se ud som sangdivaen. 

Hår:

Teknikken der blev benyttet til stylingen af Szhirley er også inspireret af 70’erne. For hurtigt at style modellerne til Calwalken, anvendte frisørerne en teknik, hvor håret bliver snoet op og kommes under tørrehjelm. Du kan erstatte tørrehjelmen med et glattejern – hvilket gør det hele lidt nemmere. Ved denne teknik får håret et naturligt bølget fald.

Makeup:
Mineral pudder lagt med en lille pensel og smelter derved ind i huden og giver et let og organisk udseende. En let concealer er brugt under øjnene, den lysner og giver fokus. På kinderne, op langs hårkanten og under kæbepartiet, er der lagt bronzing pudder for at indramme og drage opmærksomheden på midten af ansigtet.

Den lyse øjenskygge er lagt på selve øjelåget for at få øjet til at stå smukt frem, derefter er den mørkere bronze-farvede øjenskygge lagt øverst på øjenlåget og hele vejen op til øjenbrynene. Brynene er redt og fikseret med gennemsigtig bryn mascara.

Der er lagt en hvid-beige øjenskygge i øjenkrogen, på kindben, næseryg og øverst på overlæben for at give en sund glød. Den lyse eyeliner er lagt på øjets våde kant, og der er kun lagt sort mascara på de øverste vipper.

Eye Dust i Vanity er brugt på overkroppen, kraveben, skuldre m.m. for at give en fin sommerglød, dette produkt kan blandes i en fugtighedscreme og anvendes stort set alle steder.

Foto: Thomas Fryd
Hår: Søren Pjedsted  CHA CHA CHA
Model:  Szhirley Nova Beanca
Make-up:  Lasse Pedersen for Face Stockholm
Produkt: Natures Rescue REDKEN

Læs mere om WonderBox her!