For nogle kvinder kan det være en kæmpe udfordring at lægge en øjenskygge, som hverken drysser eller klumper og en øjenskygge, som holder en hel dag eller aften. Der findes heldigvis nogle små fif, man kan følge for at blive bedre til at lægge en smuk og holdbar øjenmakeup.

Hvis man bruger en løs øjenskygge, kan man somme tider ende op med et resultat, hvor dele af øjenskyggen er drysset ned under øjet eller sommetider helt ned på kinderne. Dette kan undgås ved, at man lægger et lag løst pudder under øjet, inden man lægger øjenskyggen. Når øjenskyggen er lagt, kan man børste det løse lag pudder væk, og den overskydende øjenskygge forsvinder med pudderlaget.

Inden man lægger øjenskyggen, er det vigtigt at bruge en god øjencreme eller fugtighedscreme, så øjenlågene ikke er tørre. Fugtigheden gør nemlig, at øjenskyggen bedre kan hæfte sig fast, og øjenlågene tager derved bedre imod øjenskyggen.

Der findes også forskellige former for baser, man kan lægge, inden man dekorerer øjenlågene med den udvalgte øjenskygge. Disse er med til at forhindre, at øjenskyggen klumper sig sammen i globelinjen, inden dagen eller aftenen er omme, og øjenskyggen holder på den måde længere.

Undersøg markedet og forhør dig hos forskellige kosmetikforhandlere. Det kan være, at du bliver overrasket over, hvor anderledes resultatet kan være, når man følger den rette procedure.

WonderBox - Billige hår- og skønhedsprodukter