Hvad er det der gør at ens hår bare ikke kan blive længere? Mange drømmer om det lange hår men når det når skulderlængde sker der ikke mere! Faktisk er der en forklaring på dette.

Som udgangspunkt vokser et hår ca 1-2 cm om måneden, mørkt hår ofte hurtigere end lyst. Hvert enkelt hår har et vist antal skællag der påvirker dets evne til at modstå slitage og her er der igen forskel på mørkt og lyst hår. Et lyst hår er ofte fint og har få skællag mens et mørkt hår som regel har mange flere skællag og derfor er mere modstanddygtigt – og dermed kan blive længere.

Håret har desuden en vækst- og en hvileperiode. I gennemsnit varer vækstperioden tre år mens hvileperioden blot varer cirka tre måneder, men disse perioder kan igen variere og resultere i hvor langt et hår kan blive. Håret vokser naturligvis i vækstperioden mens det begynder at falde af i hvileperioden. Derefter begynder nyt hår  igen at vokse frem.

Altså er der mange forskellige faktorer der spiller ind når vi gerne vil have det lange look!