Graviditet og fødsel er i de fleste tilfælde lykkelige begivenheder. Det liv, man giver til et nyt lille væsen, er en glæde, som overstråler meget. Desværre kan den nye tilværelse som mor sommetider medføre nogle mindre glædelige konsekvenser. Midlertidigt hårtab hos kvinder opleves nogle gange efter, at barnet er født.

Under graviditeten forøges østrogenniveauet, hvilket kan resultere i maksimeret hårvækst. Dog forholder det sig således, at så snart en kvinde har født, formindskes østrogenniveauet. Dette, samt andre hormonelle forandringer, kan medføre, at op til halvdelen af en kvindes hår går ind i den telogene fase, hvilefasen, hvor man taber noget af håret i større eller mindre mængder.

Hårtab i forbindelse med graviditet og fødsel begynder som regel inden for 3-4 måneder efter fødslen. Selvom det kan virke voldsomt, når man gang på gang ser hår i badet og på hårbørsten, er der oftest ingen grund til bekymring.

Når kroppens normale hormonelle balance genoprettes, vil håret igen vende tilbage til sin normale struktur. Hvis dette ikke sker, kan det være fordi, kroppen ikke er i stand til at genoprette denne balance af sig selv, og det kan her være gavnligt at tale med en læge, så man igen kan få sin hårvækst på rette kurs.     

WonderBox - hår- og skønhedsprodukter kun 279 kr!