For your hair care only – We care for your hair and image
Guys & Dolls blev grundlagt i 1966 af Fanny og Bjørn Hirtsgaard og har lige siden været en af Helsingørs førende saloner. Ikke alene med dygtige medarbejdere, men gennem konstant udvikling og uddannelse.
Guys & Dolls har været involveret i flere spændende projekter med bla.Toni og Guy, med hvem de drev en succesrig skole i København i 12 år. Vi har vist flaget i flere europæiske lande, samt lavet shows og seminarer i Japan, USA og Canada, ligesom vi også har samarbejdet med et utal af magasiner i ind- og udland.
Salonen drives i dag af Sasscha Hirtsgaard. Hun er også medlem af Intercoiffure – en international organisation bestående af 4000 førende frisører over hele verden. Man kan ikke søge om optagelse i Intercoiffure – anbefaling fra kolleger er medlemskriteriet. Sasscha er også art director for Fondation Guillaume/Young Intercoiffure – et tiltag, der giver unge medarbejdere fra en ICD-salon mulighed for at prøve kræfter på den internationale scene. Derudover er hun en del af det internationale fashion team, som tager hånd om FG på verdens plan. Og så sidder hun i bestyrelsen i Education For Life i Paris, en fond indenfor ICD, der hjælper unge på verdensplan til at få en uddannelse, og komme væk fra gaderne.
Bjørn Hirtsgaard har været medlem siden 1990 og har sammen med Sasscha deltaget i det internationale udviklingsarbejde med studier over hele Europa, USA, Rusland, Brasilien osv.
Vi er i dag et team på 4 medarbejdere, der hele tiden søger inspiration i moden, så vi kan leve op til vore kunders krav og behov.

Inspiration og teknik
Hos Guys & Dolls arbejder vi med alle aspekter inden for moderne og avanceret hårpleje. Vores base er inspiration kombineret med de nyeste teknikker. Vi bruger hele verden som inspirationskilde og kombinerer nye trends med nye spændende farvemuligheder i folie og hennafarver. Vi er løbende på kurser, for at holde os helt opdateret med de nyeste teknikker. Vi er 100% Paul Mitchell flagship, hvilket betyder, at vi kun arbejder med deres produkter.
Og der er ikke den hårlængde vi ikke kan klare.

Kom med dine ønsker og lad os blive inspireret af hinanden, så du får den perfekte løsning – og vi en tilfreds kunde. Vi kan også det helt klassiske – bare modernistisk. Vi har sat frisurer til flere af Hendes Majestæt Dronning Margrethes gallafester, ligesom brudefrisurer er et af vores specialer.

Guys & Dolls

Bjergegade 17

3000 Helsingør

Tlf. 49 21 01 01
WonderBox - Billige hår- og skønhedsprodukter