Han har 1,8 millioner abonnenter på sin YouTube-kanal, 2,1 millioner følgere på Instagram og sin egen professionelle farveserie ved navn #mydentity. Hair Magazine mødte kongen af farver – Guy Tang – til et frisørevent i Malmø.
Han har sin base i Los Angeles, men de internationale shows blandes med uddannelse rundt om i USA, så han er sjældent hjemme i længere tid af gangen. Mellem rejserne laver han nye uddannelsesvideoer til sin YouTube-kanal, besøger laboratoriet for at udvikle nye farver til sin egen farveserie og svarer på spørgsmål på sociale medier, døgnet rundt.
”Jeg rejser hver uge. Det er anstrengende, helt klart, men det er også sjovt!”
At skabe #mydentity
Det lyser i øjnene på Guy, når har får mulighed for at fortælle om sin egen farveserie, ”mydentity. Han beskriver det selv som at få et barn. Han har været med til at udvikle serien fra starten, og det tog omkring halvandet år fra idé til det færdige produkt.
”Jeg ville skabe en farveserie, der styrker frisørerne kulturelt, og som støtter dem som mennesker. Mange frisører har arbejdet i 25 år, og dette er en ny måde at tænke på, som kan give ny energi. Jeg skabte rosaguld allerede i 2011, men der var det nødvendigt at blande flere forskellige farver og skabe forskellige lag for at få den rigtige tone, og det var svært at stabilisere den. Farver i #mydentity er færdigblandede i trendsættende nuancer”.
Han har selv været med i alle dele af processen, og dét at udvikle produkter er blandt det bedste, han ved. Der ligger meget arbejde bag, eftersom farverne ikke altid bliver præcis, som han havde forestillet sig. Det er en lang proces at skabe og udvikle til perfektion. Guy er også manden bag navnet og udviklingen, der er koblet til serien.
”Det er vigtigt at tilbyde en helhedsoplevelse og uddannelsen bag #mydentity er mere kraftfuld end noget andet. Jeg publicerer én gratis video om ugen på YouTube, og selvom det kræver meget arbejde, har jeg aldrig misset en uge”.
Et talkshow
Guy beskriver sin YouTube-kanal som et talkshow, der kredser om hårfarve. Det er en blanding mellem en uddannelsesplatform og en videoblog. Det var faktisk på YouTube, alt startede.
”Min YouTube-kanal var først og fremmest en livsstilsblog. Jeg postede det første indlæg allerede i 2008, men jeg har taget de gamle indlæg ned, da jeg har udviklet meget siden da”.
Nu har han 1,8 millioner abonnenter på sin YouTube-kanal og 2,1 millioner følgere på Instagram. Det er få, som kan måle sig med hans fremgang på de sociale medier, og når han er ude på turné, er der mange, som spørger til råds om præcis dette. Det vigtigste råd, han kan give, er at vælge kanal efter formål. Instagram er god til at inspirere, YouTube er en god uddannelseskanal, og Facebook er effektivt for at opbygge en stærk kunderelation.
”Jeg får en tættere relation til mennesker på Facebook. Der har jeg mulighed for at skrive lange indlæg og kommunikere på en anden måde. På Instagram handler det mere om emojis – hjerte, #beautiful, #iloveit, #rosegold… På Facebook beder folk om råd i meget højere grad”.
Ariana, Guys bedste ven og en del af hans Global Creative Team, har været stille under hele interviewet. Samtidig som vi har talt om, ”mydentity, turnéliv og andet, har hun svaret på spørgsmål online og opdateret de sociale medier. Hun følger Guy på rejserne over hele verdenen og er enig med hans forskellige observationer.
At holde balancen
Selvom det er Guy Tangs navn, der vises udadtil, kunne han ikke klare alt uden hjælp fra sit kreative team og sine nærmeste venner. Det er svært at holde balancen i en så hektisk hverdag, og Guy erkender, at han heller ikke holder balancen. Det her er hans passion, og det er det 24/7. Dog har han et par kneb for at få tid til at slappe af og få ny energi.
”Jeg elsker at træne. Det er ikke altid let at finde tid til det, og nogle gange træner jeg klokken to om natten, men jeg skal træne. Hvis jeg har en ledig dag, bruger jeg den gerne på at sove igennem, få massage, gå i biografen og gå i et shoppingcenter. Jeg forsøger også at bruge så meget tid som muligt med så mange som muligt. Det, der er godt ved at have telefoner i dag, er, at selvom vi ikke har tid til at Face-Time, så kan man altid sende en sms eller holde sig opdateret via sociale medier, uanset hvor man er i verdenen”.
Sociale medier og den digitale udvikling har ændret meget i vores daglige liv til det positive, men det har også åbnet for helt andre muligheder, selv for negative kræfter. Noget Guy oplever nu og da.
Håraktivist
At omfavne og tilgive nogen, der sårer en, er en stor udfordring og ofring. Men idéen om at alle er forskellige, og ingen er perfekt, er noget, som Guy har arbejdet for at fremme hele livet.
”Jeg er en håraktivist! Min passion er at udfordre og bryde stereotyper. Uanset oprindelse, størrelse eller udseende, har vi alle noget, som har gjort os usikre på et tidspunkt i livet, eftersom samfundet siger, at vi skal være på en bestemt måde. Da jeg voksede op i Oklahoma, var jeg anderledes, fordi jeg var asiat, og jeg blev drillet for det gennem hele min opvækst. Skønhed kommer i så mange forskellige former, og som kolorist vil jeg kunne farve rød, grøn, rosa og forskellige typer af blonde nuancer”.
Inspiration i alle regnbuens farver
Gennem sit arbejde farver Guy ikke blot hår i alle regnbuens farver, han inspirerer også andre til at bryde normer og have tid til sig selv og vokse som individer. Til spørgsmålet om, hvad han er mest stolt af i sin karriere, svarer han: ”Lige nu er jeg mest stolt af at have skabt #mydentity. Men generelt er jeg meget stolt af mit team, og at jeg har mulighed for at få mennesker til at vokse og få andre til at have det godt. Jeg møder hairbesties over hele verdenen, der fortæller, at når de en gang i mellem føler sig ensomme, så bliver de glade for at se mine videoer. Bare det at gøre mennesker glade gør mig rigtig stolt”.
Guy Tangs positive energi smitter virkelig af sig selv, og det, at han formår at glæde andre, er virkelig noget at være stolt over.
Guy Tangs markedsføringstips online og offline:
- Skab en professionel Facebook virksomhedsside og opfordr dine kunder til at checke in på Facebook, når de er i salonen. På den måde spredes dit navn til din kundes lokale kontakter.
- Bed dine kunder og at skrive en anmeldelse og give sig stjerner på Facebook og andre anmeldelseshjemmesider.
- Giv dine kunder incitament til at rekruttere flere kunder til salonen. For eksempel kan du give dem et produkt eller en ekstra behandling som tak for hver ny kunde, de rekrutterer. På den måde føler de sig specielle.
- Anvend Instagram til at inspirere andre og dele nyttige tips og tricks. Lad antallet af følgere vokse organisk. Sats dog ikke kun på Instagram. For at få flere kunder er det vigtigere at have en professionel Facebookside.
Tekst: Camilla Svensson (Dina Boysen red.)
Foto: Camilla Svensson og Guy Tang