"Kan jeg farve mit hår når jeg er gravid?"  – et ofte stillet spørgsmål hos frisøren. Svaret dertil varierer, holdningen ligeså. Der findes efterhånden talrige "grønne" og "milde" produkter på markedet som kan benyttes, men som med alt muligt andet sker det jævnligt at det givne produkt pludselig viser sig at indeholde farlige stoffer. Når vi taler hårfarve skal der nogle kraftige kemier til for at få farven til at binde, og så kan mærket egentlig være ligegyldigt. Som udgangspunkt anbefaler Miljøstyrrelesens kampagne Babykemi at man ikke farver hår mens man er gravid og ammer. Men har man svært ved at  undvære hårfavningen og dens fornyelse kan en anden mulighed for forandring for eksempelvis være en trendy klip eller påsætning af extentions. Det bedste råd er at mærke efter i sig selv og have det godt med sin beslutning  – hårfarve eller ej!