Ligesom meget andet på vores krop, hænger neglenes trivsel sammen med den måde, vi behandler vores krop på generelt. Hvis man har problemer med knækkede eller i det hele taget grimme og svage negle, kan forskellige kostråd eller kosttilskud være en god hjælp til at løse dele af problemet.

Dertil kommer så, at man plejer sine negle med de rigtige redskaber. For udover den rette kost og de rette vitaminer er der nogle andre faktorer, som gør sig gældende i kampen om de perfekte negle.

En af grundende, til at neglene kan knække, er, at de mangler fugt. Det kan derfor være gavnligt at anskaffe sig en god negleolie, så man undgår tørre negle. I den forbindelse er det også vigtigt at bruge en neglelakfjerner uden acetone, da acetonen kan virke hårdt og udtørrende på neglene.

Når man ønsker at lægge en farvet lak, er det altid en god idé at bruge en underlak, inden man starter. Brugen af en underlak forhindrer nemlig, at neglene bliver grimme og gule, når man igen fjerner lakken. Brugen af underlak er ikke kun nyttig, når man anvender de mørkere nuancer, men er en god idé ved brug af alle farvetoner. 

Endnu et godt råd til pæne negle er, at man filer sine negle, så de får den samme form og længde. På den måde undgår man ujævne negle. Det er dog vigtigt, at neglefilen ikke er for grov, da en grov neglefil kan være med til at flosse neglen. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilken neglefil man anskaffer sig, og det kan være til gavn at søge yderligere råd, før man gør sig sit køb.   

WonderBox - skønhedsabonnement