Danmarks eneste 100 procent duftfri salon ligger på Christianshavn. Men det er ikke ideologi, der ligger til grund for ”parfume forbudt”-skiltet på døren. Det er ganske enkelt en nødvendighed, hvis Peter Sørensen skal fungere i sin salon. For tre år siden udviklede han nemlig en alvorlig duftallergi, der har gjort, at han har måttet lægge sit liv om.

Peter Søren - Indehaver af OzonDufte er overalt i vores hverdag, og ikke mindst frisører eksponeres kraftigt for en række forskellige kemiske dufte dagen igennem. 

Noget af det, der er allermest vanskeligt at undgå som frisør, er duftstoffer. Der er duft i produkterne, man anvender, og man omgås mange mennesker i løbet af en dag med hver deres parfume, hver deres mærke af vaskemiddel og skyllemiddel i tøjet og hver deres bodylotion.

Så da Peter Thorup Sørensen for tre år siden fik konstateret en voldsom duftallergi, eller MCS (multi chemical sensitivity), var det første, der faldt ham ind, at hans mangeårige og meget flotte karriere som frisør var slut. Men han tog tyren ved hornene, og i stedet for at lukke Frisør Ozon på det farverige Christianshavn i København valgte han at erklære sin salon for duftfri zone.

”Selvfølgelig mistede jeg nogle kunder, da jeg meldte det ud. Men rigtig mange af mine kunder blev rent faktisk, og de har tilmed igennem min situation fået øjnene op for, hvor mange kemikalier vi omgiver os med i det daglige”, fortæller Peter.

Sygdommen skal ikke få magten 
”Men jeg valgte at sige, at får sygdommen magten, så får den også magten over min positivitet og min kreativitet, og det skal den ikke få!”.

I dag kan Peter blive syg, hvis en kvinde med parfume på kører forbi ham på cykel, han går på indkøb, når der er færrest muligt mennesker i butikken, og han har ikke rejst i tre år, for en lufthavn eller et hotel vil være gift for ham. Så det er ikke bare pjat, når han beder kunderne om at lade parfumen blive derhjemme og vaske tøjet i neutralt vaskemiddel, inden de kommer i salonen.

Noget af det, der har hjulpet ham igennem sygdommen, er, at han på et tidspunkt tog en MLP-uddannelse som terapeut. Faktisk for at kunne bruge det i samtalerne med sine kunder, men nu hjælper det også ham selv til at se mere positivt på tilværelsen.

Læs mere om WonderBox her!