Når man uddanner sig som frisør er der, som på mange andre uddannelser, meget man skal igennem både teoretisk og praktisk. Den teoretiske del optager størstedelen af tiden på frisørskolen. Teorien fortsætter også i mindre grad i salonen, men størstedelen af tiden overgår til praksis. I begyndelsen klipper og farver frisørelever udelukkende på dukker.

En frisørelev skal igennem forskellige klippeteknikker, farveteknikker og frisureopsætninger på sin vej mod svendebrevet og den endelige titel som frisør. For at opnå de nødvendige kompetencer og teknikker, er der behov for en masse øvelse. Øvelse gør mester, og det er ikke nok kun at afprøve teknikker på dukker.  Eleven må derfor øve sig på hårmodeller for at opnå en tilknytning til kunderne og udvikle færdigheder til klipning af hår på levende mennesker.

Det varierer fra salon til salon, hvad kravet er til frisøreleverne, i forhold til hvor ofte de skal udføre behandlinger på hårmodeller. Der er ikke usædvanligt at elev skal bruge en hårmodel om ugen, og eleven må ofte selv skaffe sine modeller. Der er behov for alle hårtyper og både herre og damemodeller. Eleven har behov for modeller i hele perioden som frisørelev, der kan variere fra 2 til 4 år, afhængig af skoleforløbet. Det er ofte en vanskelig opgave for eleverne at finde de modeller, der passer til den pågældende opgave.

Perioden som frisørelev ville blive væsentligt nemmere med flere håmodeller til de nødvendige klippeteknikker, farveteknikker og frisureopsætninger inden svendeprøven.

Hvis du har lyst til at blive hårmodel for en frisørelev, kan du registrere dig gratis på hårmodeller.dk