At tabe håret og købe sig til mere, har næsten altid været et tabu. Det kan stadig være lidt af en hårfin balance at tale åbent om, men parykker, toupeer og toppe er stærkt på vej tilbage som den lille hjælp, der kan gøre den store forskel

Du kender dem fra filmene. Parykkerne og toupeerne der falder af i blæsevejr. Lidt for tykke og alt for unaturlige. Og slet ikke noget for dig. Sådan har det været i mange år, men i takt med at parykker og toupeer er blevet væsentlig bedre end deres rygte, vælger flere at gå den vej, når de gerne vil have mere hår. Hos parykproducenten Toftild oplever de, at der er blevet længere mellem de hemmelige hårhistorier. I dag fortæller mange af Toftilds kunder gerne, at de bruger paryk, toupe eller top-extensions.

Dårlige hårdage hører fortiden til

Håret spiller en hovedrolle for mange af os, og den positive udvikling ses tydeligt i det antal af kunder, der kontakter Toftild for at få hjælp til mere hår. De unge mænd kræver hår på hovedet, hurtige og holdbare løsninger uden kostbar kirurgi. Det hænger helt klart sammen med, at man i dag kan lave hår, der er naturligt og som sidder fast 24/7. Ikke noget med at tage håret af og på. Det hører fortiden til. Mænd er blevet mødt med holdningen om, at de bare kan barbere det resterende hår af, hvis hårpragten falder, men mange ønsker et reelt alternativ, så de faktisk har et valg. I dag vil vi selv bestemme. Også om hvor meget de dårlige hårdage skal fylde.

Både for mænd og kvinder

Mange af de kvinder, der kommer hos Toftild, oplever hårtab eller en kraftig udtynding af håret, som kan skyldes hormonelle forandringer, medicin eller ren genetik. De fleste har prøvet ekstrakter, vitaminer og kosttilskud, men den naturlige volumen er ikke vendt tilbage. Toftilds bud på en løsning er top-extensions, som er en fleksibel og meget enkel løsning på et udbredt problem hos kvinder. Det skal være tilgængeligt og fremfor alt naturligt. Og altid med udgangspunkt i en individuel løsning. Helt i tråd med tendensen i skønhedsbranchen generelt.

Der ligger meget personlighed og identitet i håret, og uanset om man er mand eller kvinde, er det blevet langt mere almindeligt at tage magten over hårpragten. Ganske enkelt fordi man kan. Selvom parykker og toupeer i mange år er blevet forbundet med noget gammeldags, måske ovenikøbet noget lidt pinligt, og for parykkernes vedkommende ofte med sygdom, er de i dag (hår)roden til meget godt for dem, der gerne vil tilbage til det, der var engang.

Toftild tilbyder altid gratis og uforpligtende konsultationer og byder velkommen til en verden af hår og muligheder. Helt uden triste tabuer.

Læs mere på www.parykker

WonderBox - skønhedsabonnement