Hvor længe har mennesket egentlig stylet og ordnet hår? Var familien Flintstones de første mennesker med håropsætninger? Helt galt er det faktisk ikke. Historikere mener, at mennesker allerede i stenalderen begyndte at klippe og sætte håret op for ikke at sidde fast i buske og krat. I takt med at videnskaben og teknologien har udviklet sig gennem årene, har vores stylingmuligheder og interesse for at udtrykke vores identitet gennem håret udviklet sig. Interessen har givet anledning til flere opfindelser og innovationer, blandt andet når det kommer til værktøjer.

Hårtørreren – fra vådt til tørt
Allerede i 1890’erne blev den første elektriske hårtørrer opfundet af franskmanden Alexandre F. Godefoy. Inspirationen kom fra støvsugeren, som ofte blev anvendt af folk til at tørre håret. Opfindelsen var stor og klodset og lignede nærmere en tørrehjelm, som kunderne skulle sidde under. Hårtørreren kunne ikke klare for høj varme og blev derfor ofte overophedet. I 1920 lancerede den amerikanske virksomhed Hamilton Beach hårtørreren Cyclone, der kunne holdes i hånden. Også denne var klodset og kunne kun producere 100 watt varme, hvilket gjorde, at det tog lang tid at tørre et helt hår. Den var desuden lavet i metal og var derfor betydeligt tungere, end de er i dag. Først i 50’erne kom den første hårtørrer til hjemmebrug. Denne var en lettere håndholdt hårtørrer, hvor et rør blev koblet sammen med et mundstykke, hvorfra der kom luft ud gennem små huller. I 60’erne forbedredes motorteknologien betydeligt, hvilket medførte, at hårtørreren blev både kraftigere (cirka 500 watt) og lettere. Hårtørreren er blevet udviklet meget siden 20’erne og kan i dag producere 200 watts varme samtidig med, at den produceres i alle mulige smukke former, farver og design. Udviklingen går hele tiden fremad, og vi ser nye innovationer hele tiden, som gør et af vores mest anvendte værktøjer både lettere og mere ergonomisk.

Glattejernet – fra krøllet til glat
Erica Feldman var den første, som blev opmærksom på, at man kunne glatte sit hår ved brug af varmeredskaber. Dette var i 1872, og teknikken var inspireret af Marcel Grateau, som opfandt krøllejernet nogenlunde samme tid. I 1909 sås Isaac K. Shero anvende to strygejern for at presse håret glat fra begge sider, men det var først tre år senere, at Lady Jennifer Bell Schofield, anset som grundlæggeren, opfandt det første glattejern. Dengang var det krøllet hår, som var den største trend, men Jennifer ville teste noget anderledes og blev derfor fast besluttet på at finde en måde at glatte håret på. Dette blev gjort ved hjælp af to metalplader, der blev fastgjort på et hængsel, hvilket ligner modellen, der anvendes i dag. De tidligere modeller var meget farlige, da de blev opvarmet over ild, hvilket medførte, at håret let blev brændt. Trods Lady Jennifers opfindelse fortsatte kvinder med at anvende strygejern som glatteredskab helt frem til 60’erne. Først i 90’erne startede man med at masseproducere glattejern, og det blev et globalt hit med glat hår.

Krøllejernet – fra glat til krøllet
Varmepladerne, som blev 1990’ernes ”must-have”, blev opfundet allerede 2000 år f.Kr. af assyrerne, der krøllede deres hår ved hjælp af opvarmede jern- eller bronzejern dækket af bivoks. Da temperaturen var svær at regulere, hændte det ofte, at håret blevet skadet. Grækerne anvendte en lignende teknik, hvor de rullede håret med terrakotta, og romerne brugte hule rør med opvarmet metaltråd indeni. På trods af at Hiram Maxim var den første, der præsenterede krøllejernet i 1866, mener mange, at frisøren Marcel Grateau var opfinderen af dette. Marcel blev i 1870’erne kendt for sine såkaldte ”Marcelbølger”, glattekam og permanente krøller og designede i 1890’erne forgængeren til nutidens krøllejern. De første krøllejern var vanskelige at regulere og blev kun anvendt af frisører og stylister. Helt frem til midten af 1900-tallet krøllede man håret med tange, som blev varmet op over åben ild. I 1959 kom det første elektriske krøllejern, som dengang blev solgt på apoteket. Det var mere brugervenlig, da temperaturen faktisk var til at kontrollere, hvilket mindskede risikoen for at skade håret. I 80’erne blev krøllejernet markant udviklet; det blev lettere vægtmæssigt, bærbart og temperaturen blev regulerbar. Dette har gjort krøllejernet meget lettere at anvende, og desuden holder krøllerne meget længere.

Crepejernet – volume og tekstur
Sebastian Professionals grundlægger Geri Cusenza opfandt i 1972 det moderne crepejern. Dette var et resultat af kampen for at style Barbara Streisands hår til et forsideomslag. Stjernens hår blev et hit, og allerede kort efter blev det efterlignet af mange kvinder verden over. Dette medførte, at salget af crepejernet tog fart. Crepejernet havde sit største peak i midten af 80’erne, men siden da er det blevet populært igen cirka hvert tiende år. Til trods for sin periodiske popularitet ses crepet hår ofte på catwalken under modeugerne og er endda på vej tilbage til en ny trendpeak. Overforbruget af crepejernet i 80’erne har resulteret i, at det ikke kun vækker positive følelser hos alle, men i dag er det udviklet, så uanset om det anvendes for at skabe effekter, tekstur eller ekstra volume ved hårbunden er crepejernet en favorit, som vi håber, er kommet for at blive.

WonderBox - hår- og skønhedsprodukter kun 279 kr!