Frisure
Ønsker du at friske lidt op i frisuren, eller er du ude efter en total forandring? Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan begive sig ud i, men det er ikke nødvendigvis alt, som ser lige godt ud eller passer netop til dig.

Faktorer man bør overveje
Der er flere faktorer man bør overveje, når man skal finde en ny frisure.
Når det gælder valg af hårfarve, bør man tage hensyn til hudfarve og øjenfarve, da alle ikke kan mestre f.eks. en rød eller sort hårfarve.

Når det gælder selve frisuren, er det vigtigt, at den passer til din ansigtsform. Anskaffer man sig en frisure som ikke passer til ansigtsformen, vil man ende op med et resultat, der ikke fremhæver ens gode sider – tværtimod. Råd og vejledning til både frisure og hårfarve kan du altid få hos en professionel frisør.

Læs mere om ansigtsform her.

Inspiration til frisuren
Det er altid en god ide at lede efter inspiration i blade og magasiner, hvor man kan finde mange frisurer – både de klassiske og de sidste nye. Modeblade eller sladderblade med kendisser kan især være behjælpelige, da de kendte som regel har et tæt samarbejde med deres frisør, som følger moden og er helt opdateret på, hvad der er in. Finder du noget, du kunne tænke dig, så tag gerne bladene med til frisøren, så I sammen kan finde en frisure, der opfylder dine ønsker men samtidig passer godt til dig.

Du kan også finde inspiration til din fremtidige frisure i vores store frisuregalleri her.



WonderBox - Billige hår- og skønhedsprodukter