Går du rundt med det fine, glatte, skandinaviske hår der bare ikke vil holde på noget som helst? Helt rolig, der er hjælp at hente!

Problemet man støder på, når elastikker, spænder og hårpynt glider ud af håret, er oftest, at håret simpelthen er for ”sundt”. Det lyder måske skørt, og det er bestemt ikke dårligt at have sundt hår, men det er som regel nemmere at arbejde med en anelse mere porøst hår. Det sunde hår er glat og meget levende, hvor det lidt porøse hår har lidt mere struktur og er en anelse mere arbejdsvilligt. Dermed ikke sagt at du skal ødelægge lokkerne med heftig farvning og lignende, nej, en let toupering kan såmænd hjælpe dig.

Tag en tæt kam og en tot hår. Spray let med hårlak på totten der skal touperes. Toupér forsigtigt håret på ”undersiden”, særligt i bunden. Du kan nu benytte dine hårspænder eller elastikker uden at de glider ud.

WonderBox - skønhedsabonnement