Dekorative. Anderledes. Belagt med caviar pearls. Det er noget af det, som kendetegner efterårets negle. Liv Winther, skønhedsredaktør på modemagasinet Cover, fortalte til Go’ Morgen Danmark, hvordan man med små caviar perler kan dekorere sine negle.

Drys med caviar pearls
Umiddelbart kan det se meget avanceret ud, men det er faktisk ikke sværere, end at man selv kan lave det. De små caviar perler køber man i et kit, som indeholder de små perler og en lak. Når man skal dekorere neglene, skal man starte med at give alle neglene et lag med lakken. Når den er tør, er det tid til anden omgang, hvor det er vigtigt, at man tager neglene en efter en, siger Liv Winther. Giv den første negl andet lag lak, hold den ind over en lille bakke og drys nu caviar perlerne ud over den våde negl. Når lakken er tør, sidder perlerne fast. Ved at holde fingeren ind over en lille bakke eller skål kan man genbruge de perler, som falder ved siden af.

Tilpas dem til dit humør

Pang eller pastel, alle negle eller kun én enkelt – der er flere muligheder for at tilpasse caviar-pynten til din stil. Du kan tone den ned ved at vælge en neutral nuance eller pifte den op ved at vælge en farve med knald på. Man kan også vælge kun at pynte en enkelt negl og blot putte almindelig lak på resten. Hvis man vil følge efterårets farvetrend, skal man vælge en af de mørke lakker, eksempelvis bordeaux, brun eller kulsort, fortæller Liv Winther. 

Se her hvordan du lægger dine caviar pearls.

WonderBox - skønhedsabonnement