Mange spørger ofte: Hvorfor skal jeg gå til frisøren og få farvet mit hår, når jeg kan gøre det meget billigere derhjemme? Og ja, en tur hos frisøren er dyrere end en omgang hjemmefarvning, men oftest er det også pengene værd. Her følger tre gode grunde til, hvorfor det er fordelagtigt at lægge vejen forbi frisøren, når håret skal have en farveopfriskning.

Få den korrekte vejledning
Det er ikke alle hårfarver, der passer til alle hudnuancer. Frisører og andre håreksperter har ofte stor viden på dette område og vil derfor kunne give dig gode råd i forhold til, om den hårfarve, du ønsker, vil komme til at passe til din hudfarve, øjenfarve med mere. Derudover er de fleste frisører også opdateret på de nyeste trends, og de vil kunne oplyse dig om muligheder, du måske ikke selv ville skænke en tanke.  

Viden om det, du putter i dit hår
Når man shopper hårfarve i supermarkedet eller andetsteds, er det ikke altid, at ekspedienterne kan oplyse dig om, hvad de forskellige hårfarvningsprodukter indeholder. Og hvis man blot køber den pakke, hvor billedet på indpakningen lever op til den forestilling, man har om den farve, man gerne vil opnå, glemmer man måske at undersøge, hvad produktet indeholder. Frisører har viden om deres produkter, og du er derfor i trygge hænder, når du får farvet dit hår hos frisøren.

Opnå et flottere resultatet
Det kæver en uddannelse at blive frisør, og det er der en grund til. Det at farve hår er ikke noget, alle blot kan lære ved at prøve det et par gange på en eller flere veninder. Frisører ved præcis, hvorfra farven skal starte, og præcis hvilken dybde, mængde og mæthed farven skal have for, at der opnås det flotteste resultat i netop dit hår

Tænk dig derfor om næste gang, du overvejer at lade en veninde eller dig selv gå i gang med det næste hårfarvningsprojekt. Eksperterne står nemlig til rådighed til netop disse situationer. 

WonderBox - hår- og skønhedsprodukter kun 279 kr!