Dette fører til hårtab

Hårtab kan skyldes sygdom. Det kan også være arveligt betinget eller være forårsaget af ydre faktorer. Hver dag udsætter millioner af os vores hår for handlinger, som kan være mere eller mindre skadelige for håret, hvis man gør det for ofte.

Spar på det du putter i
Nogle af de ting, du skal være sparsom med, er ting som shampoo og diverse stylingprodukter. Dermed ikke sagt, at du helt skal undgå at bruge det, men et godt råd er at droppe hårvasken hver dag. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på mængden af parabener i de produkter, du bruger, da disse kan have en negativ påvirkning på dit hårs trivsel.

Din indre tilstand
En anden faktor, som har stor indvirkning på, hvordan dit hår tager sig ud, er den måde, hvorpå du har det både psykisk og fysisk. Sygdomme som for eksempel stress og depression kan føre en kedelig konsekvens som hårtab med sig. Hvis man er ramt af stress eller depression, kan det sommetider også påvirke ens kostvaner. Og netop kosten er også enorm vigtig, når det kommer til hår. Forkert kost kan nemlig resultere i, at man ikke får den rette mængde vitaminer og mineraler. Derfor er det enormt vigtigt at variere kosten. B-vitamin og jern er ofte noget, man mangler, hvis der er tegn på skadet hår eller hårtab. Dog skal det siges, at hårtab forårsaget af stress, depression eller forkert kost som regel er midlertidigt hårtab. Det vil sige, at håret oftest vokser ud igen, når kroppen igen er i balance.

Pas også på med…
.. at bruge hårtørrer hver dag. Dit hår har ikke godt af at blive udsat for en større mængde af varme, og derfor er et godt råd, at lade håret lufttørre de dage, du har mulighed for dette.[/column]

WonderBox - hår- og skønhedsprodukter kun 279 kr!