Som du måske er klar over findes der ikke bare én slags makeup-pensel, men derimod mange forskellige. Derfor kan det også godt være lidt svært at finde ud af, hvilken én der hører til hvad. Her er en miniguide til nogle af de redskaber du kan bruge, når du ønsker at gøre resultatet lidt bedre.

Pensel til foundation
Når foundationen lægges, er mange vant til at bruge fingrene. Dog kan det give et lækkert og endnu flottere resultat, hvis du anskaffer dig en god pensel til at hjælpe dig. Denne pensel skal være mellemstor og flad. Med den rette pensel opnår du en jævn påføring, og din foundation vil ofte ligge mere naturligt, end hvis du havde brugt fingrene, da penslens form gør det nemmere at komme ind i alle kroge.

 
Blush- og pudderbørster
Brush for blush er ikke den samme børste, som skal bruges, når der skal lægges pudder. Børsten som du bruger til blush skal være mindre, end børsten du bruger til pudder. Når du lægger din blush, er det vigtigt, at det ikke ryger ud i hele hovedet, men at du derimod kan holde det til det sted på kindbenet/kinden, hvor du ønsker at lægge den. Hvis dette skal lykkes, går det sjældent godt med en kæmpe børste.

Pudderbørste:

Blushbørste:

Øjenskyggepensler
Til øjnene findes der flere typer af pensler, og hvorvidt du har fat i den rette afhænger af, hvad du skal bruge den til. Overordnet set kan man tale om tre forskellige slags. Når du skal lægge en fast, jævn øjenskygge på hele øjenlåget, er det rart at arbejde med en flad og fast børste. På den made undgår du, at skyggen drysser. Når du skal blende farverne, er det bedre at bruge en blød, rund børste. Denne er god til at fade de linjer, som helst ikke skal være for tydelige. Den tredje pensel er en lille tynd, fast pensel, som er ideel til at lave smukke linjer langs øjenvippekanten.

Her var en lille guide til lidt af det udvalg, der findes, når det kommer til makeupredskaber. Der findes selvfølgelig også pensler og børster, som bruges til læber vipper og øjenbryn, og når du skal finde den perfekte pensel, går du sjældent helt galt i byen, hvis du spørger en makeupartist til råds, inden du køber din pensel/børste.

WonderBox - Billige hår- og skønhedsprodukter