Undercut er en supercool frisure, som kan bæres af både kvinder og mænd, korthårede som langhårede.

Undercut betyder, at håret på den ene eller begge sider af dit hoved barberes kort, mens håret på toppen forbliver langt. Et undercut kan gøre den korte frisure super rå og androgyn, eller blot give et feminint, langt hår et cool pift.


Billedkilde: www.luuux.com

Hvis du er usikker på, om et undercut vil passe til dig, så start med at få barberet en smule hår af, og ikke for tæt på ansigtet. På den måde kan dit hår dække det barberede område, hvis du fortryder. Det kan gøres med en trimmer, men er det første gang du skal prøve, er det klart bedst at gå til en frisør.
Husk, at du sagtens kan have dit hår hængende løst, uden at undercuttet er tydeligt – og så kan du vælge at sætte det op eller style det, så cuttet kan ses, når du ønsker et mere råt look. Har du meget fint hår, skal du dog overveje, om det er en god idé at lave et undercut, hvor en god bid af håret vil blive fjernet. Igen kan en god frisør rådgive dig.

Husk, at har du kort hår, skal ‘prøvecuttet’ ligge så langt oppe, at det kan skjules af dit eget hår. Vær også opmærksom på, at et undercut virker mere råt, når du har kort hår – specielt, hvis du får det lavet i begge sider. Samtidig kan det give en meget edgy kontrast til en feminin stil. Det er en god idé at starte med én side først, så du kan vurdere, om det passer til dig og din stil.


Billedkilde: www.your-hairstyles.com

Hvis du ikke har mod på at barbere dit hår kort, kan du faktisk også lave et falsk undercut. Det gør du ved at frisere dit hår væk fra den ene side af hovedet, og definere to hårtotter lige over øret. Flet håret parallelt i to smalle, stramme fletninger, og bind dem sammen ca. midt på baghovedet. Nu har du et cool look, som har næsten samme effekt som et undercut.

WonderBox - skønhedsabonnement