Har du prøvet det? Yndlingspudderen der ellers skulle være fin og let at lægge, er langt fra lækker og nem at bruge!

Hvis din pudder, rouge eller øjenskygge er blevet hård og klumpet, så er det ikke nødvendigvis fordi det er for gammelt. I stedet skyldes det formentlig fedt fra huden der efter mange ganges brug sidder i børste, svamp eller applikator.

Det er derfor en fordel hvis du jævnlig vasker dit makeup-værktøj og holder det ved lige så det er rent og klar til frisk makeup hver gang.