Er du til den gammeldags metode eller til den nutidige elektronik? Eller måske en mellemting? Der eksisterer flere forskellige muligheder, når du skal vælge dit barbergrej.

Straight razor
Den klassiske barberkniv kaldes en straight razor og minder i dens udseende lidt om en lommekniv. Udstyret kræver, at man er yderst forsigtig, da knivbladet oftest er utroligt skarpt. God vejledning er derfor også nødvendigt, hvis man vil opnå det optimale resultat. I dag dukker de gammeldags barbershops ikke op på hvert gadehjørne, men mange frisørsaloner kan give gode råd og udføre selve barberingen, hvis du ønsker et sikkert resultat. 

Den elektriske
En elektrisk barbermaskine er en mere moderne og nem måde at foretage sin barbering på. Når du skal finde din elektriske barbermaskine kan det anbefales at gå efter god kvalitet frem for et billigt produkt, da det oftest kan betale sig i længden. Med en barbermaskine i god kvalitet mindsker du risikoen for rødme, rifter og andre gener. Husk at rense maskinens hoved, så du undgår, at den tilstoppes af hår. Barbering med en elektrisk barbermaskine må siges at være tidsbesparende, men kan dog sjældent leve op til resultatet, som man opnår ved den klassiske metode. 

Skraberen
En mellemting kan siges at være flerbladsskraberen. Når man bruger dette barbergrej, er det vigtigt at sørge for, at barberbladene ikke er sløve. Denne form for barbering er en af de mest gængse i dag, og der findes ligeledes skrabere i forskellig kvalitet. Her gælder det samme som ved den elektriske – den gode kvalitet kan oftest betale sig i længden.

WonderBox - skønhedsabonnement