banner
Hair.dk Danmarks bedste hår og mode portal
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line

banner













































  
Nicci Welsh: Jeg elsker at arbejde med mennesker

Nicci Welsh: Jeg elsker at arbejde med mennesker

Nicci Welsh styler supermodeller og kendisser verden over, og når der er Elle Style Awards, holdes tøsefesten før festen hos Nicci, hvor der styles til den røde løber. Og al den inspiration og erfaring, Nicci får, samles i Nicci Welsh Makeup Academy, hvor hun, sammen med sit dygtige team, inspirerer og videreuddanner frisører og makeupartister til at nå deres drømme.

Hele verden er arbejdsplads for Nicci Welsh. Hun har stylet Gigi Hadid og en lang række andre af verdens supermodeller, og hun har arbejdet med verdens førende modemagasiner. Hendes Pipe Braid er blevet vist langt over en million gange på YouTube, hun styler til Paris Fashion Week og New York Fashion Week. Hun er også kvinden bag en lang række stylinger i forbindelse med Elle Style Awards i København, og så underviser hun de danske frisører i sit academy.

Det interessante er faktisk, at det aldrig har været Niccis mål at være celebritystylist. Det er bare sket. Hun er igennem sin karriere gået ind i folk med træsko på, og det har udviklet sig. Herhjemme har Nicci mand og to børn, og hun lever – som hun selv siger det – et ganske normalt dansk liv – lige indtil der bliver ringet fra et sted i verden, hvor hun skal style.

Nicci er et utroligt sødt menneske og helt nede på jorden, og hun fortæller da også, at alt det hun oplever, når hun er ude i verden, tager hun med hjem til sine elever på Nicci Welsh Makeup Academy, hvor hun sammen med sit dygtige team netop underviser de danske og skandinaviske elever i kombinationen af at være en god frisør og en god makeupartist.

”I England er stylisterne begge dele. Det er ikke kutyme i Danmark, men at kunne begge dele har givet mig mange jobs igennem tiden, netop fordi en designer, der skal arrangere et modeshow eller et magasin, eksempelvis ikke behøver at hyre både en frisør og en makeupartist men kan få én person, der kan begge dele”, forklarer Nicci.

Da hun kom til Danmark, var hun ikke kendt i branchen, men hun tog rundt til fotograferne, bankende på og spurgte, om hun kunne arbejde med dem. Det endte med at give pote, og Nicci fortæller, at da først bolden begyndte at rulle, kom flere og flere jobs af sig selv.

”Men man skal være om sig”, fortæller Nicci, og derfor bruger hun også de sociale medier rigtig meget. ”Det er jo fantastisk, at man kan tale til hele verden”, siger hun med et smil, og selv om det eksploderede, da hun introducerede sin Pipe Braid, gør hun en stor indsats for at svare alle, der skriver til hende.

”Vi har skabt et community, hvor frisører, stylister og makeupartister kan inspirere hinanden. Det, mener jeg, er utroligt vigtigt. Jeg deler meget gerne min erfaring og mine idéer, og jeg lægger gerne ”how-to-to”-videoer op på de sociale medier”. 

Elle Style Awards
I dag vil ikke mindst de danske celebrities meget gerne styles af Nicci, og i forbindelse med blandt andet Elle Style Awards holder hun derfor et Pre Red Carpet event, hvor op til 10 kendte; Saseline, Szhirley, Christiane Schaumburg-Müller, Lisbeth Østergaard, Eva Harlou med flere møder op, hygger sig, nyder det og bliver stylet til aftenens awardshow.

”Det er utroligt hyggeligt og sjovt. Vi holder festen før festen, og så kan jeg da godt blive stolt, når jeg ser de smukke kvinder på den røde løber og tænke; det er mig, der har lavet det”.

Nicci Welsh og hendes pro-team styler også mange skuespillere og tv-stjerner, inden de skal på. Eksempelvis TV3s Camilla Martin og Sarah Grünewald er blevet stylet af Nicci og Stine Bramsen, der i øvrigt fik titlen ”bedste frisure” i Billedbladet. 

Tilbage til akademiet
Men uanset hvem Nicci styler rundt omkring i verden, så ligger det hende meget på sinde, at al den inspiration, hun får, sluses tilbage til eleverne på Nicci Welsh Makeup Academy.

Her går eleverne i to måneder hver dag, hvor de lærer både frisør- og makeupteknikker.

”Min filosofi er, at gør man det, skal man gøre det rigtigt, og det nytter ikke at presse en undervisning ind tre morgener inden, man skal ned i salonen og have sine kunder. Skal man højne sit niveau, skal der være fuldt fokus og mentaliteten skal være på plads”, mener Nicci, der underviser eleverne sammen med blandt andre Nini, der kommer fra Hjørring og selv var en del af en Masterclass hos Nicci. I dag har Nini sin egen Masterclass, og også hun ser det som en kæmpe styrke at kunne både frisørfaget, lægge makeup og lave opsætninger.

”Alt det, der var mine usikkerheder, inden jeg tog kurset, er nu blevet til mine styrker”, fortæller Nini, da hun tilfældigvis kom ind på kontoret under interviewet.

For Nicci handler det i høj grad om en lyst til at undervise og en lyst til at arbejde med mennesker – både verdens mest kendte og de mange frisører, der gerne vil videreudvikle sig.

”For mange af dem, der kommer på kurset i vore akademi, betyder det faktisk et livsskifte. De er væk fra kunderne i to måneder, og de har fået lov til at være kreative og arbejde med deres idéer og videreudvikle dem. Det betyder for mange, at de tør tage springet ud i det, de måske altid har drømt om”, slutter Nicci, der i øvrigt skal på tur til fire danske byer med Wella i oktober, hvor hun står bag en Koleston Perfect workshop.

Tekst & foto: Pia Finne

 








Rating
De farvede stjerne angiver rating på denne artikel. Hvis du har en profil og er logget ind - kan du ved at klikke på en stjerne selv rate artiklen med det antal stjerner du mener er rigtigt
De farvede stjerne angiver rating på denne artikel. Hvis du har en profil og er logget ind - kan du ved at klikke på en stjerne selv rate artiklen med det antal stjerner du mener er rigtigt
De farvede stjerne angiver rating på denne artikel. Hvis du har en profil og er logget ind - kan du ved at klikke på en stjerne selv rate artiklen med det antal stjerner du mener er rigtigt
De farvede stjerne angiver rating på denne artikel. Hvis du har en profil og er logget ind - kan du ved at klikke på en stjerne selv rate artiklen med det antal stjerner du mener er rigtigt
De farvede stjerne angiver rating på denne artikel. Hvis du har en profil og er logget ind - kan du ved at klikke på en stjerne selv rate artiklen med det antal stjerner du mener er rigtigt

Denne artikel er endnu ikke rated - Klik på det antal stjerner du synes artiklen skal have

Tip en ven     Kommenter / Rate artikel



 











Moreteasir - København

Moreteasir ligger i hjertet af København og er ejet af den kendte danske frisør Hasse Kliem,som blandt andet har været med i shows for Wella.
Tlf. 33 33 90 83
Moreteasir ligger i hjertet af København og er ejet af den kendte danske frisør Hasse Klie...
Læs mere

Udvalgte artikler fra Brevkassen

Mellemblond med lyse striber

Hej! Min naturlige hårfarve er mellemblond. Jeg har for ca. en uge siden fået farvet lyse striber i mit hår og jeg fortryder det inderligt. Det er blevet alt for lyst, og jeg er slet ikke tilfreds med det.. Hvordan kommer jeg tilbage til min naturlige hårfarve? Hvad vil du anbefale at jeg gør?

Hilsen Sara
Se svaret her

Fra mørkt til blond

Kære Jesper! Jeg har farvet mit hår rigtig meget gennem tiden med farver fra mørkebrunt til rødt, lysebrunt osv. Idag har jeg en meget mørkebrun farve (det er farvet i en 3.) så det vil siges næsten sort. Nu overvejer jeg så stærkt at farve mit hår blond. Jeg har både extensions og hårfarve, men det eneste jeg faktisk mangler er den hvide væske, man blander selve hårfarven op med. Jeg fik kun to tuber blond hårfarve med i en æske, uden det hvide væske, der normalt bruges når man osse har hjemmefarve. Kan du så fortælle mig hvor jeg kan skaffe det væske henne? og hvad det evt hedder så det kan efterspørges hos en frisør? Svar hurtigst muligt. Tak. Irene
Se svaret her

ombre hår

Hej Jesper :-) Jeg har i de sidste fem år fået lavet striber i mit hår, somregel med et halvt år mellemrum. De sidste to gange jeg fik dem farvet gik der et år i mellem, men de gange fik jeg også en allergisk reaktion, med nogle væskende sår i hovedbunden hvilket var super ubehageligt, så jeg er stoppet med at bruge få lavet striber. Tænker heller ikke at en naturlig hårfarve vil være en løsning, da jeg heller ikke kan tåle henna. Jeg bliver dog hjrtigt træt af det samme og jeg vil gerne have at der sker noget, så jeg tænkte på om en løsning kunne være at få en ombre, eller om det ville være at udfordre skæbnen? Jeg har tidligere også haft dip dye, men jeg vil hellere have det naturlige look. Så mit spørgsmål er egentlig bare om jeg kan få ombre når jeg bliver træt af min egen hårfarve, eller om jeg bare skal glemme det? Mvh. Ida :-)
Se svaret her

Få farvet hår af frisører med erfaring

Hejsa :) Jeg har for et lille halv års tid siden farvet mit hår mørkt, hos en frisør, tror farven hed 5,4 mørk med kobber skær. Jeg havde fra start meget lys blond hår som måtte forpigmenteres før farvning. Jeg vil gerne have min gamle hårfarve tilbage da mit hår vokser meget hurtigt, så jeg får hurtigt en tydelig udvoksning. Min veninde som er frisør elev og som fik æren af at farve det siger nu at jeg ikke kan få min gamle hår farve igen, men mener da bestemt at det kan lade sig gøre. Er det ikke noget med at man enten kan "trække" farven ud eller afblege det? Hvad vil du anbefale? På forhånd tak :) Mvh. Tina
Se svaret her




find frisører


Email
Password
Husk login
Navn
Email
Hair.dk







Her kan du spørge og få svar om hår og skønhed
Line Bomholt
Line Bomholt
Hår
Ekspert
Spørg
Hasse Kliem
Hasse Kliem
Hår
Ekspert
Spørg
Klippestuen Z
Klippestuen Z
Hår
Ekspert
Spørg
Kristian Bertelsen
Kristian Bertelsen
Hår
Ekspert
Spørg
Charlotte Elsted
Charlotte Elsted
Extensions
Ekspert
Spørg
Cate Sørensen
Cate Sørensen
Extensions
Ekspert
Spørg
Jesper Buch
Jesper Buch
Hår
Ekspert
Spørg
Anne-Sophie Villumsen
Anne-Sophie Villumsen
Hår
Ekspert
Spørg
Mina Lorenzen
Mina Lorenzen
Negle
Ekspert
Spørg
Hanne Clausen
Hanne Clausen
Paryk
Ekspert
Spørg