banner
Hair.dk Danmarks bedste hår og mode portal
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line
arrow
dotted_line

banner













































  
Fratres M - En rejse tilbage i tiden

Fratres M - En rejse tilbage i tiden

Brødrene Kasim og Hassan Moslem åbnede for nyligt barbershoppen Fratres M på travle Vesterbrogade. Med hjælp fra deres far har de indrettet salonen i et eklektisk mix med inspiration hentet fra 70’erne samt amerikanske, gamle barbershops. Salonen udstråler et højt niveau af service og finesse, som utvivlsomt er blandt nøgleordene hos Fratres M.

Hos Fratres M er der blevet kælet for selv de mindste, maskuline detaljer. Når man træder ind i shoppen, rejser man årtier tilbage i tiden, hvilket brødrene Kasim og Hassan Moslem netop har ønsket for deres kunder. De har skabt en barbershop, som mange husker dem fra de gamle westernfilm med brune nuancer og læderbetrukne møbler. ”Indretningsmæssigt har vi altid tænkt, at det skulle være gammeldags, og det skulle være lidt vintage. Vi har undersøgt en masse barbershops, og så har vi taget alle de ting, vi bedst kunne lide, fra dem. Det har vi så fået sammensat til en idé på en god måde med vores egen fantasi, som vi delte med vores far, der har sørget for, at det kunne lade sig gøre”, fortæller Kasim Moslem og tilføjer: ” Vi er særligt glade for, at det er vores far, der har lavet det, og at det er hans håndværk. Det er en unik forretning, som man ikke finder så mange steder her i Danmark”.

Begyndelsen på det centrale Vesterbro
Allerede i en ung alder begyndte brødrene at vise interesse for frisørfaget. Det er ikke bare sket tilfældigt. Moslem-brødrenes far har nemlig selv været i branchen, hvorfra brødrenes interesse opstod. ”Fordi vores far har været i branchen, har jeg taget det til mig og er begyndt at gå mere og mere op i det. Det var i begyndelsen af 20’erne, at jeg vidste, at jeg skulle være barber. Jeg har altid klippet mine kammerater, så kreativ med en saks og trimmer har jeg altid været. Med tiden erfarede jeg, at jeg godt kan finde ud af det og gør et godt stykke arbejde”, fortæller Kasim Moslem. Brødrene har tidligere haft en barbershop på Østerbro men besluttede at udvikle forretningen og gøre den større. I forbindelse med åbningen af den nye barbershop, havde brødrene brug for et nyt navn. Kasim Moslem fortæller om, hvordan navnet blev besluttet. ”Nu da det bare er mig og min bror, der arbejder sammen, ville vi gerne kalde det noget, hvor ordet ”brødre” indgik. Vi startede faktisk med at tænke ”Brødre M”, men vi ville gerne have noget, der samtidigt passede til den retrostil, vi har. Vi prøvede at oversætte ”brødre” til latin og kom her frem til ”Fratres”, som vi begge godt kunne lide. Vi besluttede at kalde salonen Fratres M”. Selvom den centrale lokation på Vesterbro var tilfældig, så føler brødrene, at det nærmest var skæbnen, der førte dem dertil. De fandt med tiden ud af, at Vesterbro særligt er kendt for et hipstermiljø, hvilket var perfekt for deres barbershop. De helt rette kunder for deres koncept befandt sig nemlig i præcis dette område.

Brødrene Kasim og Hassan Moslem åbnede for nyligt barbershoppen Fratres M på travle Vesterbrogade
Brødrene Kasim og Hassan Moslem åbnede for nyligt barbershoppen Fratres M på travle Vesterbrogade.

Kunden og oplevelsen i fokus
Det vigtigste for Moslem-brødrene er uden tvivl kundernes tilfredshed med deres arbejde. ”De får den særbehandling, vi giver dem, og samtidig får de den stemning, som er i forretningen. Nu da vi er brødre, så får kunderne også en del at vide om os. Vi prøver så vidt muligt at få et godt forhold til vores kunder. Hvis nogle har noget på hjerte, som de har brug for at tale om, så kan det altid foregå herinde hos os”, fortæller Kasim og understreger, at oplevelsen er utrolig vigtig. ”Når de kommer ind hos os, så skal de føle, at de bliver taget tilbage i tiden. De skal føle det, som er de i 1970’erne”. En oplevelse de i den grad formår at levere. Kasim Moslem beskriver selv salonen som en ”tidsmaskine”, hvilket mange kunder nok vil kunne nikke genkendende til, eftersom de får ro fra hverdagens digitale tumult i den gammeldags atmosfære, som salonen bidrager med. På de brune hylder står pomade, skægvoks og barbercreme – alt som man kan forestille sig til skæg og herrehår. Udvalget af produkter er selvfølgelig ikke tilfældigt. Før beslutningen blev taget, er mange potentielle mærker blevet undersøgt - dog hele tiden med øje for ét bestemt. ”Vi altid haft øjnene på American Crew, fordi de kører den gammeldags stil med deres emballage med blandt andre Elvis Presley. Det, synes vi, passede rigtig godt ind i vores koncept. Vi havde også overvejet nogle andre, som specialiserede sig i skæg, men lige nu holder vi os nok til American Crew”.


På væggene i shoppen hænger vintagefund og gamle plader, der alt sammen bidrager til den gennemtænkte indretningsstil.  

Flere tidsmaskiner i fremtiden 
Da kundernes oplevelse netop er i højsæde, er det vigtigt for Moslem-brødrene at sikre et højt serviceniveau i salonen. Kravene til de ansatte bliver der derfor ikke gået på kompromis med; de skal være åbne, snakkesalige og dygtige. De ser gerne, at hver og en af de ansatte fortsat dygtiggør sig, så de på den måde kan motivere resten af holdet. Siden åbningen af Fratres M har brødrene ikke haft et stille øjeblik i salonen, og de kunne godt tænke sig at åbne flere barbershops i fremtiden. ”Vi tænker på det, men det er ikke noget, vi har sat så meget fokus på lige nu og her. Lige nu har vi rigtig meget fokus på at få skabt os et godt navn. Når vi begynder at kunne mærke, at vi har så mange kunder, at denne forretning ikke kan følge med, så har vi tænkt at åbne nummer to”, afslutter brødrene.

Tekst: Dina Boysen
Foto: Cecilia Lindahl








Rating
De farvede stjerne angiver rating på denne artikel. Hvis du har en profil og er logget ind - kan du ved at klikke på en stjerne selv rate artiklen med det antal stjerner du mener er rigtigt
De farvede stjerne angiver rating på denne artikel. Hvis du har en profil og er logget ind - kan du ved at klikke på en stjerne selv rate artiklen med det antal stjerner du mener er rigtigt
De farvede stjerne angiver rating på denne artikel. Hvis du har en profil og er logget ind - kan du ved at klikke på en stjerne selv rate artiklen med det antal stjerner du mener er rigtigt
De farvede stjerne angiver rating på denne artikel. Hvis du har en profil og er logget ind - kan du ved at klikke på en stjerne selv rate artiklen med det antal stjerner du mener er rigtigt
De farvede stjerne angiver rating på denne artikel. Hvis du har en profil og er logget ind - kan du ved at klikke på en stjerne selv rate artiklen med det antal stjerner du mener er rigtigt

Denne artikel er endnu ikke rated - Klik på det antal stjerner du synes artiklen skal have

Tip en ven     Kommenter / Rate artikel



 





Arthur - Roskilde

Hos Johnny i salon Arthur bliver der ikke kun klippet og stylet smarte frisurer. Her er der til til fordybelse og åndelig samtale. Johnny elsker nemlig orginaliteten hos sine kunder.
Hos Johnny i salon Arthur bliver der ikke kun klippet og stylet smarte frisurer. Her er de...
Læs mere







Udvalgte artikler fra Brevkassen

Farveskift

Hej Jesper. Jeg går og leger lidt med tanken om at få mit hår farvet askeblond hos frisøren. Det eneste problem er at jeg har rød hud af natur (dvs. røde kinder og hage). Mit spørgsmål er om askebond vil "fremhæve" min røde hud eller om det vil være en god farve at farve mit hår. På forhånd mange tak. - Stine Rosendahl
Se svaret her

Frisureidéer til rocket pige

hej jesper jeg er meget træt af mit kedelig korte hår og ville gerne have lidt liv i det. Jeg er en lidt rocket pige og vil gerne finde en frisure der passer godt til mig. har du nogle ideer til mig? har kigget rundt og alt muligt men synes det er svært at finde noget. håber du kan hjælpe mig og give mig nogle ideer :) hilsen Charlotte
Se svaret her

Hårfarve

Hej Jesper. Jeg har i flere år jagtet den specielle "grå" hårfarve som mange unge piger får lavet i dag. Min frisør siger så at det kan han ikke. Hvordan kan andre frisører så? Kan du give mig navnene på de farver man bruger, så jeg evt. kan få frisøren til at bestille dem hjem? På forhånd tak. Vh Charlotte
Se svaret her

langt hår

Hej Jesper! Jeg vil gerne have længere hår. Lige nu har jeg afbleget skulder hår. Jeg har ikke farvet det i meget lang tid nu, kun udgroningen når den har været slem. Jeg klipper selv mit hår, og jeg synes selv at jeg tager meget af, men det knækker stadig? Jeg plejer at have det i en knold, ingen glatning eller føn, skal jeg bare lade det hænge? Har du nogle gode råd med produkter osv.? Det ville jeg bliver rigtig glad for :-) M.v.h Rikke Forresten så har jeg tænkt på at farve mit hår rødt. Jeg tænker at det nok ikke skader så meget som afblegning gør, eller er jeg bare helt galt på den?
Se svaret her




find frisører




Email
Password
Husk login
Navn
Email
Hair.dk







Her kan du spørge og få svar om hår og skønhed
Hasse Kliem
Hasse Kliem
Hår
Ekspert
Spørg
Kristian Bertelsen
Kristian Bertelsen
Hår
Ekspert
Spørg
Klippestuen Z
Klippestuen Z
Hår
Ekspert
Spørg
Anne-Sophie Villumsen
Anne-Sophie Villumsen
Hår
Ekspert
Spørg
Charlotte Elsted
Charlotte Elsted
Extensions
Ekspert
Spørg
Cate Sørensen
Cate Sørensen
Extensions
Ekspert
Spørg
Line Bomholt
Line Bomholt
Hår
Ekspert
Spørg
Jesper Buch
Jesper Buch
Hår
Ekspert
Spørg
Mina Lorenzen
Mina Lorenzen
Negle
Ekspert
Spørg
Hanne Clausen
Hanne Clausen
Paryk
Ekspert
Spørg